Kronvildtvej 140, Tranum, 9460 Brovst

Beskrivelse

Lyst og moderne fritidshus ved Tranum

Drømmer du om fredelige feriedage med høj himmel og masser af komfort? Så se nærmere på dette dejlige fritidshus, der har masser af plads til familien både inde og ude. Tilmed ligger huset i en attraktiv sommerhusudstykning ved Tranum med cykelafstand til stranden ved Jammerbugten og Vesterhavets blå bølger.

Huset blev opført i 2009, og de 118 m2 byder på en moderne indretning og et dejligt lysindfald. Dette opleves især i det store opholdsområde, hvor stue og køkken-alrum er integreret til ét stort rum – brændeovnen og lysindfaldet sørger for en behagelig atmosfære. Husets tre værelser giver god plads til familien, og med en stor hems er der bonuskvadratmeter med mange indretningsmuligheder. Endelig får du glæde af et lækkert badeværelse, hvor et spabad og en sauna sørger for komfort og velvære.

Når solen skinner, er det oplagt at trække ud på den sydvestvendte terrasse. Her har du også det perfekte sted at servere en sommerfrokost eller en god middag i solens varme skær. Mens du nyder livet på terrassen, kan familiens yngste lege på plænen i haven, eller benytte det store fællesareal som byder på bl.a. boldbaner, legeplads og grillpavilion – fra maj 2016 er der også minigolf og svævebane at finde.

Er der behov for friske forsyninger, ligger Dagli´Brugsen i Tranum kun fem minutters kørsel fra adressen. Springer du på cyklen, skal du kun træde i pedalerne i et kvarters tid, før du står ved Tranum Strand. Og vil du opleve storslået natur, er det oplagt at lægge vejen forbi Fosdalen og indlandsskrænten Lien, der byder på en spektakulær udsigt.

Her får du med andre ord en lys og moderne ramme om weekender og ferier. Kontakt os for mere information.

Se på kort
Fritidsbolig Til salg
  • Sagsnummer : 2782
  • Udbetaling : 60.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.573 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 4.922 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 4.320 kr.
  • Boligareal : 118 m2
  • Grundareal : 1563 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 4
  • Byggeår : 2009
kr. 1.195.000

Dokumenter

  • (1.4MB)

Aktiver dokumenter ved at udfylde formular.
Gem evt. dokumenterne på din enhed inden du forlader siden

Jeg vil gerne kontaktes

Mægler Info

Asger Larsen

Elitemægler

Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern