Etplansvilla i udkanten af Gedsted. Beliggende med kort afstand til Louns Bredning.
Her får du 98 velfordelte boligkvadratmeter, 20 kvadratmeter indbygget udestue og en 19 kvadratmeter stor carport – alt sammen beliggende på en 725 kvadratmeter grund.
Boligen er indrettet med lukket entre, hvorfra der er adgang til en fint badeværelse med bruseniche og god skabsplads. Endvidere er der adgang til en stor vinkelstue i åben forbindelse med et stilrent køkken. Fra stuen er der desuden adgang til soveværelse og indbygget udestue.
Udenfor venter en ugeneret have. Dertil kommer en overdækket terrasse og adgang til fyrrum.
Gedsted er en hyggelig og velfungerende landsby med et godt foreningsliv og skole. Derudover er den omkringliggende natur indbydende med fjordbredden som et oplagt udflugtsmål, der kan nås efter få minutter på cyklen. Gedsted ligger lige mellem Løgstør og Viborg, hvilket også gør beliggenheden praktisk, når man skal lidt længere væk.