Denne skønne villa ligger på et lukket vænge i Fjerritslev. Fjerritslev byder på gode faciliteter med daginstitution, skole og gymnasium, så børnene kan voksne sig store uden I behøver at flytte. Byen har sågar også biograf, svømmehal og idrætsfaciliteter inklusiv golfbane.
Ejendommens 247 boligkvadratmeter fordeler sig i halvandet plan. Under de hyggelige skråvægge og fritlagte bjælker på første sal er der en stor stue og et badeværelse med badekar. Herudover fire gode værelser – det ene med udgang til en østvendt svalegang med skøn udsigt.
I stueplan er der yderligere tre værelser og et badeværelse samt et bryggers med plads til at håndtere vasketøjet og parkere de mudrede fodboldstøvler eller en golfbag. Køkken og alrum er adskilt af en buet åbning, hvor du straks bemærker det klassiske, hvide køkken med skakternet gulv og fine detaljer i form af vitrineoverskabe og indbygget vinreol. Stuen strækker sig videre ud i den skønne havestue, hvor det ikke er svært at forestille sig mange gode hyggestunder i selskab med familie og venner. Enten foran den hyggelige brændeovn eller på terrassen udenfor, der strækker sig om tre af husets fire sider.
Desuden flot anlagt have med bede og en gangsti til bunden af haven med endnu en solrig terrasse.
Kontakt os for yderligere information eller ved ønske om fremvisning.