Spændende villa med mange muligheder. Beliggende i Skerping med kort afstand til Løgstør og Fjerritslev.
Ejendommen byder på 119 boligkvadratmeter fordelt på to plan. Stueplan trænger i nogle af rummene til en kærlig hånd, hvilket giver anledning og mulighed for at sætte sit eget præg på ejendommen. Elinstallationerne er fornyet og der er lagt nyt tag i 2009 samt skiftet vinduer på første sal. Hele første salen er renoveret.
Boligen er indrettet med entre/bryggers med gulvvarme. Herfra er der adgang til et stort, flot køkken i åben forbindelse med en stor stue med spiseplads og sofaarrangement. Herudover byder stueetagen på et badeværelse og endnu en entre. Der er fra entre/bryggers trappeopgang til første sal som er indrettet med en stor stue og et stort værelse.
I forlængelse af boligen findes en stor, isoleret garage med elport og god opbevaringsplads. Udenfor findes en fin, nem have uden det store behov for vedligeholdelse. Dertil kommer et mindre skur med plads til opbevaring af haveredskaber og diverse.
Der er kort afstand til Løgstør med indkøbsmuligheder og et hyggeligt havnemiljø. Endvidere er der kort afstand til Fjerritslev med indkøbsmuligheder, skole, gymnasie og diverse aktivitetsmuligheder.