Billig ejendom med central beliggenhed i Løgstør!
Er du på udkig efter en billig bolig, en udlejningsejendom eller et rigtig godt håndværkertilbud med kort gåafstand til indkøb, bus, centrum m.m., så kig med her! I boligen på Bredgade 46 får du et rækkehus, du med fordel selv kan sætte dit præg på.
Du får i alt 74 boligkvadratmeter fordelt på stueplan og førstesal. Herudover er der fuld kælder, med gode disponible rum.
Stueplan er indrettet med entre og wc, hvorefter du fortsætter ind i to stuer i åben forbindelse. Her er brændeovn og rum til spiseplads samt en hyggelig opholdsstue. Her finder du samtidig husets nyere køkken. Herfra kan du fortsætte ud til en udestue/overdækket terrasse eller du kan tage trappen til kælderen, som rummer 3 disponible og regulære rum.
1. salen rummer et repos, stort værelse med skabsvæg samt et badeværelse, der trænger til renovering.
Udvendigt er rækkehuset beliggende på en 202 m2 grund. Der er en mindre gårdhave med adgang til et udhus på 8m2 til brænde, cykler m.m.
Med meget kort gåafstand til indkøb og bus samt få minutters gang til både centrum og det maritime havnemiljø er beliggenheden meget central. På en kort cykeltur når du hurtigt op til Løgstør Skole, børnehave samt Idræts- og kulturcenter Lanternen.
Kontakt os allerede nu og aftal en fremvisning så du kan kigge nærmere på mulighederne!