Gulstensvilla med skøn beliggenhed i Fjerritslev.
Boligen er i stueplan indrettet med entre, hvorfra der er adgang til et moderne køkken i åben forbindelse med en hyggelig stue. Sidstnævnte indeholder spiseplads, sofaarrangement og store vinduespartier der sikrer et dejligt lysindfald. Fra stuen er der desuden adgang til et værelse og en forstue med udgang til en fin udestue på 21 m2. Endvidere er der yderligere to gode værelser og et lækkert badeværelse.
Kælderen er indrettet med badeværelse og tre disponible rum. Kælder tilgås via. trappenedgang i entreen.
Den primære opvarmning af ejendommen sker via kalorifereanlæg i opvarmede rum, dvs. varmluftkanaler med varmluftindblæsning i alle opvarmede rum.
Udvendigt findes en fin have med god plads til diverse aktiviteter. Dertil kommer et 15 m2 stort skur og en carport med integreret skur. Der er en fin indkørsel og god parkeringsplads til både ejer og gæster.
Fjerritslev tilbyder alle dagligdagens nødvendigheder som folkeskole og gode indkøbsmuligheder. Byen har også biograf, svømmehal, restauranter og idrætsfaciliteter inklusiv golfbane. Byen ligger i et særdeles naturskønt område nær både skov og vand lige mellem Aalborg og Thisted. Begge byer er desuden lette at komme til i egen bil eller med bus.
Kontakt os for yderligere spørgsmål eller ved ønske om fremvisning af ejendommen.