Kastanievej 18, Brøndum, 9690 Fjerritslev

Beskrivelse

Hyggeligt fritidshus med ugenert beliggenhed!

I et af Jammerbugtens skønneste områder ligger dette sommerhus, hvor man både får et flot hus og et skønt anvendeligt udeareal. Hele 74 boligm2 mens grunden udgør 1.316 m2.

Sommerhuset er særdeles velholdt og indrettet i flot stil med klassiske møbler, flotte gulve og dejligt mange vinduer, som lukker lyset ind i rummene. Her er mange hyggekroge og hjørner, hvor man kan se tv, læse eller bare koble af i fred og ro.

I sommerhuset er to værelser med dobbeltsenge, og i det fine anneks er endnu et værelse, også med dobbeltseng, så det er muligt at være seks overnattende personer i alt. Badeværelset er med wc og bruser. Køkkenet er lille, men fuldt udstyret med opvaskemaskine, ovn, emhætte, køleskab osv. og ligger sammen med spisepladsen. I forlængelse heraf har man først en hyggelig krog med sofa, brændeovn og udgang til en terrasse, og derefter en tv-stue med sofa og lænestole. Desuden er der i sommerhuset installeret et luft-til-luft-varme genvindingssystem, som både skåner miljøet og holder varmeudgifterne nede på et rimeligt niveau.

Udeområdet er et stort plus, især hvis man har børn med på ferien; sommerhuset er afskærmet af træer og ligger for enden af en blind vej op til at fælles naturareal. Med udgang fra den ene stue og det ene værelse ligger en sydvendt, delvist overdækket terrasse, og ved sommerhusets indgang finder man en hyggelig og indhegnet fliseterrasse. Der er således mange muligheder for at nyde den danske sommer udendørs, hvad enten man helst vil lege, spille bold eller bare slappe af på en liggestol.

I Kollerup-området er etableret et stort stisystem til gode vandreture og ved Slettestrand er de anderkendte MTB-ruter et besøg værd. Der er ikke langt til Vesterhavet og kun 2 km til en 18-hullers golfbane. Er man interesseret i fugleliv, er det en god ide at medbringe en kikkert, da klitlandskabet trækker mange arter til. Ved Bulbjerg kan man opleve stejle kalkklipper, og ved Svinklovene kan man gå tur i den bevaringsværdige Klitplantage.

Velkommen til Kastanievej 18!

Se på kort
Fritidsbolig Til salg
  • Sagsnummer : 4082
  • Udbetaling : 55.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.329 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 4.471 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 3.921 kr.
  • Boligareal : 74 m2
  • Grundareal : 1316 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 3
  • Byggeår : 1986
  • Om-/tilbygningsår : 2000
kr. 1.095.000

Dokumenter

  • (1.6MB)

Aktiver dokumenter ved at udfylde formular.
Gem evt. dokumenterne på din enhed inden du forlader siden

Jeg vil gerne kontaktes

Mægler Info

Asger Larsen

Elitemægler

Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern