Dianasvej 3, Trend, 9670 Løgstør

Charmerende sommerhus med fjordudsigt

Drømmer du om et charmerende fristed ved vandet? Så skal du se nærmere på dette attraktive sommerhus i Trend, der med placeringen i første række til Bjørnsholm Bugt byder på en skøn udsigt til Limfjordens vand. Huset er lyst og luftigt indrettet, og her er plads til hele familien. Grunden er omkranset af frodige træer, og foruden fjorden byder området også på frodige skovstykker.

Med de sortmalede, træbeklædte ydervægge og de hvide vinduespartier emmer huset af klassisk sommerhuscharme. Det gode indtryk går igen inden døre, hvor listeloft til kip og stenlagte gulve skaber en rustik charme. Dette opleves især i opholdsområdet, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Brændeovnen giver en behagelig temperatur, og de store vinduespartier trækker de naturskønne omgivelser ind i boligen, ligesom her er en pragtfuld udsigt til fjorden.

Huset fuldendes at et badeværelse samt to værelser. Det tilstødende anneks kan desuden indrettes med flere sovepladser, ligesom her er et redskabsskur.

Omkring husets syd- og vestvendte facade smyger sig en træterrasse, der er det naturlige sted at servere sommerens kølige drikke og smagfulde måltider i solens varme skær. Og på husets modsatte side inviterer naturgrunden til uforstyrret afslapning eller et slag petanque.

Trend byder på badestrand, så sommerdagene kan krydres med en frisk dukkert. Ligeledes er her kort afstand til Landal Feriecenter i Rønbjerg, hvor du blandt andet finder legeland, masser af idrætsaktiviteter samt tropisk badeland. Ligeledes er her ikke langt til Løgstørs hyggelige havnemiljø.

Her får du med andre ord klassisk sommerhuscharme og en smuk fjordudsigt.

Kontakt os allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.