Under Lien 53, Slettestrand, 9690 Fjerritslev

FAMILIEVILLA I FANTASTISK NATURRIGDOM

I det kuperede landskab ved Slettestrand falder blikket på villaen, der hører hjemme på Under Lien 53. Her folder mulighederne sig ud for familien eller det modne borgerskab, der drømmer om 70’er-idyl under åben himmel. Villaen har ikke bopælspligt.

Der er tale om en klassisk villa fra 1978 fuld af charmerende originale detaljer. Villaen indeholder 128 gode m2, og heri findes en dejlig stue, tre værelser, køkken, bryggers, badeværelse og entré med en udestue på 17 m2 som ekstra bonus. Herligheden er flot vedligeholdt og byder på masser af skønt dagslys, der strømmer ind gennem de store vinduer. Det hele går op i en højere enhed i stuen, der får endnu mere hygge af brændeovnen. Med plads til både store middagsselskaber og afslapning i familiens skød kan det dejlige rum med de rå murstensvægge lidt af det hele, og i udestuen sættes prikken over i’et, hvor panoramavuet lader landskabet smelte sammen med de indendørs goder.

Både køkken og bryggers er fuldt funktionelle med alt i hårde hvidevarer og vaskefaciliteter, men skulle man drømme om fornyelse, kan der på et splitsekund åbnes op til det mest fantastiske køkkenalrum. Sovefaciliteter er der nok af med tre gode værelser, og som husets sidste rum står badeværelset klar med separat brus, flisebelægning og udluftningsvindue.

Det er ingen hemmelighed, at naturen omkring huset er enestående. Bakke op og bakke ned - overalt er der naturrigdom i verdensklasse. Hele vejen omkring husset er området fredet. Det gør sig også gældende på den dejlige grund, der ligger helt fredeligt hen med en sydvendt have og en glimrende garage på 28 m2. Området omkring villaen er fredet og et væld af gode stier både i bakkerne og til havet giver mulighed for mange gode vandreture.
Slettestrand er et af Nordjyllands mest kronede sommerhusområder, og derfor kan man intet andet end at forvente en af landets bedste badestrande kun 5 min. cykeltur fra hoveddøren. I området Hortdal/Slettestrand er der et meget aktivt foreningsliv, en god købmand, en af landet bedste Mountainbike spor og en velfungerende naturbørnehave. Fjerritslevs hyggelige lokalsamfund skal findes 10 km fra adressen, og for pendleren kan man komme til Aalborg på tre kvarter.

Velkommen hjem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.