Lyder en velindrettet etplansvilla, hvor I selv har mulighed for at sætte et personligt præg på indretningen, som noget for jer? Tilmed flytter I til et godt lokalsamfund med god borgerforening i Gundersted, der er omgivet af et flot og naturskønt landskab.
Fra boligen er det nemt at nyde den friske luft på gå- eller løbeturene, mens alle hverdagens fornødenheder kan nås i bil inden for en overkommelig rækkevidde herunder skole og daginstitution. Indkøbene kan blandt andet klares i den lokale Købmandsgård eller i Vegger, mens der er omkring et kvarters bilkørsel til Aars Midtby og Nibe. I ankommer til Aalborg efter omtrent 40 minutter bag rattet.
Ejendommen er opført i 1977 i rødnistrede mursten, der fint matcher taget i samme farvenuance. På matriklen ligger en større garage med et fyrrum i forlængelse, der har et nyere pillefyr. Huset har en frodig have med et terrasseområde til afslappende stunder, og her er også potentiale for at anlægge en køkkenhave til dyrkning af grøntsager på den 1.353 m2 store grund.
Inden døre fordeler hjemmet sig over 123 m2, hvor ét af samlingspunkterne uden tvivl vil være dagligstuen med brede vinduespartier ud mod den lækre, nyere udestue. Udestuen har gulvvarme og et yndigt kig ud til den grønne have - og åbner I døren ind til dagligstuen, får I her et fantastisk opholdsmiljø.
Fra dagligstuen kan I tilgå en mindre stue, der er oplagt til spisestueafdeling grundet den nære forbindelse til det U-formede køkken. Herude udgøres inventaret af lysere elementer med masser af opbevaringsplads samt integrerede hårde hvidevarer. I finder desuden to værelser, et praktisk bryggers og hele to badeværelser.