Gl. Viborgvej 4, Stistrup, 9640 Farsø

Nedlagt landbrug nær Fjorden!

Der er mange muligheder på Gl. Viborgvej 4 i Stistrup, som består af 2 matrikler med i alt 7.191 m2 beliggenede ved den skønne Limfjord.
På den ene matrikel finder man boligen med tilhørende udhuse, og på den anden side af vejen finder man et godt stykke jord, som går helt ned til vandkanten. På dette stykke er der placeret en mindre lagerbygning. Den store grund giver masser af potentiale i lange baner for børnefamilien, der drømmer om plads og natur.

Boligen byder på god plads til familien med sine 4 værelser, en voluminøs stue i åben forbindelse med køkken, entré/bryggers, et badeværelse og et gæstetoilet. Boligen er delvist moderniseret med bl.a. nyere køkken og bad. Fra køkkenet og stuen er der udgang til haven samt terrassen.

Haven ser måske ikke ud af meget, men har du grønne fingre, får du hurtigt styr på unoderne! Her er gode rammer for at skabe en hyggelig og lukket have. Der er flere udhus, som kan bruges til opbevaring, værksted og garage m.m. - det er bare om at se mulighederne!

Ejendommen ligger tæt ved Limfjordens blå bølger og med få meter til en hyggelig campingplads, der byder på pool, legeplads og mindre indkøb. Der er blot 10 minutter til Farsø handelsby, som byder velkommen med både skole og indkøbsmuligheder, men skulle der være behov for endnu bredere handlemuligheder, ligger Viborg blot 35 minutter fra hoveddøren.

Velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.