Skræmvej 164, Skræm, 9690 Fjerritslev

Velindrettet villa med 3 værelser

Her får man en lys og velholdt villa med en god rumfordeling samt en god have på 770 m2. Her er rammerne for en tryg hverdag for den lille familie og en god, overskuelig bolig til parret eller den enlige.

Boligen er indrettet med en fin entre og fordelergang til stort soveværelse med skabe og 2 gode børneværelser. Ved værelserne finder man et flot badeværelse fra 2008 med bruseniche samt badekar. I den anden ende af boligen, finder man et lyst og velholdt spisekøkken, ligeledes fra 2008. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers med skabsplads samt plads til tørretumbler/vaskemaskine. Sidst, men ikke mindst, er der en god vinkelstue hvor man kan samles til hygge og afslapning. Stuen byder på brændeovn og udgang til terrassen.
Alt i alt en overskuelig bolig med en fornuftig planløsning.

Til villaen er en fin indkørsel med adgang til garagen samt den flisebelagte og lukkede forhave, hvor man fint kan nyde de lange sommerdage. Fra forhaven kan man gå videre rundt i den store have, som byder på god plads til leg og aktiviteter og fx. plads til at anlægge en god køkkenhave. I baghaven er der desuden en hyggelig fliseterrasse med stakit.

Skræm ligger blot 6 km fra Fjerritslev by hvor man finder flere gode butikker, skole, Fjerritslev Gymnasium, spisesteder og meget mere! Herudover byder nærområdet både på en købmand, skole, vugegstue, børnehave, god sportshal samt velfungerede idrætsklub.

Er man til naturoplevelser og udendørsaktiviteter, så byder Jammerbugten på skønne vandrestier, attraktive badestrande, gode golfbaner og de populære mountainbike ruter igennem bl.a. skove og plantager. Vil man derimod en tur til storbyen, så har man blot 45 min. til Aalborg centrum!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.