Spydspidsevej 27, Ertebølle, 9640 Farsø

SKØNT FRITIDSHUS MED HØJT TIL LOFTET OG FANTASTISK BELIGGENHED!

Set udefra, ligner ejendommen et klassisk og charmerende fritidshus, men indenfor imponeres der med højt til loftet og store vinduespartier, som skaber en helt fantastisk rumfornemmelse i huset. Den åbne atmosfære er helt unik, og det pragtfulde lysindfald er heller ikke til at stå for.

I hjertet af boligen ligger stuen og køkkenet i åben forbindelse og danner ramme om samlingspunktet i huset, imens brændeovnen understreger rummets i forvejen indbydende stemning. Planløsningen byder på tre gode værelser og en tilhørende hems, som giver rig plads til børn, voksne og overnattende gæster. Planløsningen afsluttes med et stort badeværelse, hvor der er separat bruseniche og vaskefaciliteter. Huset suppleres af et udhus på 10 m2, som er isoleret og klargjort til at blive omdannet til anneks. Her er der et utal af indretnings- og anvendelsesmuligheder og standen er helt i top.

Selve ejendommen er opført i 2007 med luft til luft varmepumpe, og er beliggende på en 1201 m2 stor grund, der breder sig med dejlige terrasser – både åbne og overdækkede, hvor I uden tvivl vil nyde sommeren i fulde drag.

Beliggenheden er perfekt for et fritidshus som dette. Vi befinder os I Ertebølle, en hyggelig lille by, hvor alt ånder fred og ro. Her får I naturskønne omgivelser, hvor skovbeklædte arealer og vandet bare er en smuttur på cykel eller til fods fra adressen. Samtidig tager det mindre end 15 minutter at køre til Farsø, hvor I kan klare de daglige indkøb.

Kontakt os allerede nu - vi glæder os til at byde jer velkommen på Spydspidsevej 27!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.