Bakkevej 1A, 9690 Fjerritslev

Nyere træhus med attraktiv beliggenhed!

Bakkevej er beliggende i den østlige udkant af Fjerritslev, i et roligt område med skøn natur men alligevel tæt ved byens centrum med indkøbsmuligheder og forretningsliv.

Det sortmalede træhus er opført i 2007 og ligger på en 780 m2 stor grund, indrettet med dejlige lækroge og gode terrasser. Der er endvidere et godt udhus på 32 m2 med god plads til værksted, opbevaring eller andet. God beplantning gør udenomsarealerne nemme at vedligeholde.

Indvendigt er huset indrettet med en flot og indbydende entre med opgang til 1. sal. I stueetagen finder du et dejligt køkkenalrum med hyggelig spiseplads og adgang til en stor vinkelstue med klinkegulv. Herudover er der stort badeværelse og praktisk bryggers med god plads til vaskefaciliteter. Der er gulvvarme overalt i stueetagen.

1. sal er indrettet med en møblerbar repos der rummer mange anvendelsesmuligheder. Her er plads til stue, kontor, legerum eller hvad man måtte have behov for. Herudover er der 4 gode værelser samt et badeværelse.

Huset fremstår meget charmerende og indbydende, med god plads til børnefamilien eller parret der ønsker god plads omkring sig. Huset ligger ugeneret men alligevel tæt ved byen.

Fjerritslev er en aktiv handelsby. Fra Bakkevej 1A får du kort cykelafstand til skole, børnepasning, gymnasie og idrætscenter. Herudover finder du et godt forretningsliv med gode indkøbsmuligheder. Samtidig har du ikke langt til en skøn natur i form af fine badestrande ved Vesterhavet, skove og klitplantager.

Kontakt os allerede nu og bestil en fremvisning på tlf. 9867 8132.

Velkommen til Bakkevej 1A.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.