Kronvildtvej 56, Krogen, 9460 Brovst

FLOT SOMMERHUS MED SPA OG SAUNA

FLOT SOMMERHUS MED SPA OG SAUNA

Sommerhuset er nymalet i oktober 2020.

I et pragtfuld naturområde ligger dette lækre sommerhus kun få kilometer fra Jammerbugtens strande, nogle af de bedste i Nordeuropa og hvor man nogle steder kan køre bilen direkte ned på de meget brede strande.
Tranum Strand området er berømt for store klitplantager og åbne klitheder som er gennemskåret af afmærkede vandre- og cykelstier. Et virkelig eldorado for naturelskere.
Indenfor få min. gang finder man det store fællesområde med bl.a. legeplads, fodboldgolf og grillpavillon.

Lyst og lækkert

Huset fremtræder lyst og venligt og er indrettet med flot indgang med hvide skabe, stort flot badeværelse med spa, sauna og bruseniche, flot køkken, også med hvide skabe med vaskemaskine. Køkkenet er åbent til en dejlig stor stue med kæmpe vinduesparti med udgang til stor delvis overdækket terrasse. Herfra er der adgang til godt redskabsrum. Herudover er der 3 dejlige soveværelser med dobbeltsenge. Desuden er der gæstetoilet med bruseniche samt en alkove i stuen. Der er flotte klinker på gulvet i gang, badeværelserne samt køkken. Loftet går til kip og huset opvarmes med el, varmepumpe og brændeovn.

Midt i den smukkeste natur

Sommerhusliv er ferieliv og dette kvalitetshus kan danne rammerne om familiens helt fantastiske ferie og der er ikke langt til attraktioner som Fårup Sommerland, Aalborg Zoo og Bulbjergs stejle klinter eller feriebyerne Blokhus og Løkken.

Det er svært ikke at falde for dette lækre sommerhus - ses vi på Kronvildtvej 56.

Der er udlejningsaftale med årlig udlejning på ca. 55.000 kr. incl. el og vand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.