Kongeportsvej 47, 9640 Farsø

CHARMERENDE FRITIDSHUS PÅ FANTASTISK NATURGRUND!

På Kongeportsvej 47 i hyggelige Ertebølle har vi fornøjelsen af at udbyde dette fine og unikke fritidshus, som charmerer ved første øjekast.

Huset ligger henslængt på en 6.360 m2 stor naturgrund, der omkranser ejendommen og skaber den helt rigtige stemning. Om dagen tilbringes tiden i den skønne natur, mens aftenen byder på grillhygge på terrassen og senere snobrød ved den hyggelige bålplads. Her venter der jer et fantastisk udeliv, hvor der er plads til alskens fornøjelser.

Huset oser af charme med sin hyggelige byggestil og klassiske indretning, hvor den fine brændeovnen sætter den helt rigtige stemning, mens naturen breder sig som det fineste baggrundsbillede bag vinduerne. Med sine 52 m2 byder huset på to soveværelser, et badeværelse og et dejligt leverum, hvor stuen og køkken-alrummet ligger i åben forbindelse. Har I brug for ekstra sovepladser, så kan der nemt reddes op til to personer i annekset i haven. Huset er præcis som det skal være: charmerende, hyggeligt og perfekt beliggende på den fantastiske grund. Her vil I elske at nyde et afbræk fra dagligdagen.

Kongeportsvej 47 ligger i naturskønne Ertebølle, det dejligste område, hvor skovbeklædte arealer breder sig få skridt fra hoveddøren og stranden nås på mindre end fem minutters cykeltur. Naturen er i højsæde, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse og svampejagt i den frodige skovbund eller hoppe i badetøjet og nyde friske dukkerter i havet. Her nydes livet i fulde drag, og I skal heller ikke undvære byens bekvemmeligheder, for Farsø ligger kun 10-15 minutter herfra og tilbyder alt fra handlemuligheder til spisesteder og cafeer. Det bliver ikke bedre.

Kontakt os for en fremvisning og oplev herlighederne med egne øjne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.