Dalhøjen 6, 9690 Fjerritslev

MODERNE FAMILIEVILLA MED HAVE OG SYDVENDT TERRASSE

Velkommen til Dalhøjen, hvor vi har fornøjelsen af at udbyde en lys og moderne etplansvilla, der danner de perfekte rammer om familielivet. Hjemmet er den oplagte base for børnefamilier såvel som førstegangskøbere, der drømmer om et indflytningsklart hjem tæt på grønne områder, indkøbsmuligheder og daginstitutioner.

Vi befinder os i et hyggeligt nabolag for enden af en blind sidegade, hvor børnene frit kan lege i de dejlige omgivelser. Der er kun få hundrede meter til de nærmeste daginstitutioner og indkøb.

På adressen mødes I af en nydelig murstensejendom på 174 kvm, der bl.a. råder over fire soveværelser, bryggers og køkken-alrum. Gennemgående for alle rum er modernitet, lys, nutidig stil og kvalitet, der ikke er til at tage fejl af. Dette er særligt fremtrædende i boligens køkken, der fremstår i et stilrent design med hvide skabselementer, moderne spotlamper, marmorbordplade med integreret bordemfang og luksuriøst Gaggenau køleskab. Derudover har alrummet loft til kip, hvilket giver en lys og åben atmosfære.

Fra alrummet træder I ind i stuen, som har en uimodståelig udsigt over haven. Haven kan både tilgås fra stue og køkken og har indrettet en fin, sydvendt terrasse, hvor I kan være værter for adskillige grillaftener med familie og venner - og nyde den danske sommer i harmoniske omgivelser. Til haven hører også brændeskur, trampolin og en herlig bålplads.

Sidst byder hjemmet på to stilsikre badeværelser, et praktisk bryggers, garage med disponibelt rum samt fire soveværelser, hvor master bedroom har eget walk in.

Her hersker ingen tvivl om, at hjemmet er som skræddersyet til børnefamilien. Så tag et kig forbi Dalhøjen 6, og forelsk jer i jeres nye drømmehjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.