Mjallerupvej 52, 9670 Løgstør

Nyinstalleret luft til vand i 2021 - Billig og miljørigtig energikilde

Sommeren bliver særlig, når man bor der, hvor der er lidt højere til himlen. Her er der lys og luft - og al mulig god grund til en hverdag, hvor man aldrig mister jordforbindelse.

Ejendommen er lys og lækker - alt fremstår velholdt og tidssvarende, og I kan flytte direkte ind på de arkitekttegnede kvadratmeter, som fordeler sig på indbydende entré, veludstyret køkkenalrum, bryggers og badeværelse med spabad, fire lyse værelser - badeværelse, og på 1. sal en hyggelig opholdsstue med et ret fantastisk kig ud over landskabet, og yderligere et godt værelse.

Velvalgte kvalitetsmaterialer - gedigent og godt passet på. Husets rum er badet i årstidslys - og de naturskønne omgivelser er en del af den særlige atmosfære i boligen.

Haven indbyder til leg og afslapning, og så er her gavmilde frugttræer, højbede og drivhus. Solrige terrasseområder, bålplads og en udsigt, man aldrig får nok af.

Gulvvarme i stueplan - værelser undtaget. Ejendommen er opført i 2002. Dobbeltcarport og et fint, opvarmet hobbyværksted med flere anvendelsesmuligheder. Større udhus, der kan indrettes til pladskrævende fritidsinteresser, gildesal eller bruges til opbevaring.
Der er desuden et nyinstalleret og økonomisk luft-til-vand anlæg af mærket Vølund i klasse A+++.

Fra ejendommen er der kun to kilometer til bycentrum - så man kan sagtens selv cykle til skole, legekammerater og fritidsinteresser, og alligevel vende hjem til naturnær ro og masser af mulighed for oplevelser under åben himmel. Ejendommen ligger i umiddelbar nærhed af Himmerlandsstien, der er anlagt på den gamle jernbanestrækning. Kort afstand til ridecenter og blot 40 minutters kørsel til Aalborg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.