Blærevej 63, 9600 Aars

Charmerende og istandsat villa nær Aars!

Velkommen til skønne Vesthimmerland - her finder I denne mulighedsrige villa på Blærevej 63, der tilmed rummer en antikforretning til jer, som drømmer om at bo og drive egen butik midt i grønne, landlige omgivelser.

Villaen på 228 kvadratmeter er opført helt tilbage i 1900 og er byens tidligere købmandsgård. Siden da er hjemmet løbende istandsat med respekt for de ældre, charmerende detaljer, og derfor kan I nyde godt af et velholdt hjem, der samtidig er utroligt hyggeligt.

Lad os tage et kig indenfor. Stueetagen rummer en stor stue med plads til både sofaarrangement og spisebord, der fungerer som et glimrende samlingspunkt for familien. I forbindelse med den løbende modernisering er der både kastet kærlighed på badeværelset og køkkenet, som altså er af nyere stand - badeværelset med separat bruseniche og køkkenet med opvaskemaskine.
Førstesalen åbner op for en kæmpestor repos, der giver adgang til endnu et badeværelse med badekar, vaskemaskine og tørretumbler samt hele fire potentielle soveværelser. Værelserne er kendetegnet ved rustikke loftsbjælker, der sørger for en stemningsfuld og landlig atmosfære. Ja, og så passer planløsningen jo perfekt til familien på to eller tre børn.

Alt i alt får I glæde af en rummelig bolig med masser af muligheder. Har I brug for højt til himlen, er det bare om at søge mod haven eller tage en slapper i villaens hyggelige gårdmiljø. Vi må endelig ikke glemme, at den tilhørende antikforretning gør det muligt for jer at drive erhverv.

Med base på Blærevej 63 bliver naturen jeres nærmeste nabo. Græsgrønne marker omringer nemlig villaen og skaber de bedste forudsætninger for tilværelsen, hvis I holder af frisk luft, fred og ro. På kun 15 minutter kan I gå til Blære Friskole & Børnehus, Blære Forsamlingshus og Blære Multicenter, og det tager mindre end ti minutter at køre til den større by Aars. Så bliver det ikke meget bedre!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.