Egevej 26, Kollerup, 9690 Fjerritslev

Lyst og stilrent fritidshus på dejlig grund!

På Egevej 26 finder I et moderne og gedigent fritidshus, som byder ind med en lysfyldt atmosfære, et udsøgt havemiljø og en placering nær alle feriens glæder. Helt klart et kig værd!

I bosætter jer i et moderne sommerhus fra 2006, hvilket sikrer jer en fuldstændig indflytningsklar bolig. På adressen har man bygget i en klassisk, sommerhusstil, hvilket bidrager til den helt rigtige feriestemning.

Huset er i sandhed fantastisk placeret på den store, ugenerede grund, hvor der udfolder sig et herligt udemiljø. Her er der masser af plads til at lege i den store, grønne have, mens solens stråler og roen kan nydes på det sydvestvendte terrassemiljø. Terrassen er delvist overdækket, hvilket giver jer muligheder for at søge læ, sol og skygge hele dagen.
Udendørs er desuden en stor carport og to skure til familiens opbevaring.

I husets hjerterum forenes køkken, spisestue og stue i ét. Her beriges tilværelsen af loft-til-kip og et naturligt lysindfald, som strømmer ind gennem de store vinduer. Her får I et raffineret kig ud til den grønne have, og I kan tilmed åbne ud til terrassen og forstørre rummet i de varme måneder.
Om vinteren kan I holde jer varme ved at tænde op i brændeovnen.

Køkkenet er opført i et tidløst design. Her er et naturligt lys samt plads til flere hænder i madlavningen.

De resterende kvadratmeter forefindes på tre lyse værelser, et rummeligt badeværelse og en praktisk forgang med plads til vaskefaciliteter.

På denne adresse ligger I ugeneret i rolige og fredfyldte omgivelser. Fra huset kan I cykle til Vesterhavet på ti minutter. I har kun fem minutter ind til handelsbyen Fjerritslev, hvor I finder indkøbsmuligheder, butikker og spisesteder. Kollerup plantage tilbyder gode vandre- og MTBruter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.