Lyngbjergvej 62, Brøndum, 9690 Fjerritslev

Yderst velholdt sommerhus med fine detaljer!

Dette charmerende fritidshus fremstår som en helt unik bolig. Siden opførelsen i 1983 har sommerhuset fået et moderne løft med husets seneste modernisering i 2006. De rene linjer afspejles i den velholdte plæne, såvel som i det åbne flisebelagte terrasseareal, der giver adgang til ejendommens skur og hyggelige anneks med tilhørende sauna.

Ved moderniseringen er der blandt andet lavet ekstra isolering, lagt nyt tag og gulv. Alle vinduer og yderdøre på nær ovenlysvinduer og den hvide terrassedør er skiftet i august 2020. Dette også i anneks og skur. Sommerhuset fremstår nymalet og indflytningsklart!

Alle husets rum bærer præg af lys og luft takket være konstruktionen af loft til kip, hvor også gennemgående spær i en sort farve kontrasterer den ellers lyse træbeklædning. Boligens værelsesfordeling er funktionel, idet alle tre værelser ligger i samme afdeling som husets store badeværelse. Foruden en fordelagtig størrelse er badeværelset forsynet med husets vaskefaciliteter.

Fordelingsgangen munder ud i den dejlige stue, der ved hjælp af to store ovenlysvinduer og to brede dørpartier får naturligt lys fra alle retninger. Den åbne kombination af køkken og stue giver nærvær i familiens ferie. Fritidshusets moderne indretning afspejles ligeledes i stuens flotte og væghængte brændeovn.

Her er indlagt fibernet.

Huset er beliggende i sommerhusområdet ved Kollerup Plantage med gode vandre- og MTBstier. Slettestrand og Vesterhavet ligger blot en kort køretur herfra, mens handelsbyen Fjerritslev kan nås på cykel. Her finder du at godt butiksliv, gode indkøbsmuligheder og et væld af aktiviteter.

Velkommen til Lyngbjergvej 62!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.