Ahornvej 67, Brøndum, 9690 Fjerritslev

Velholdt og velplaceret fritidshus nær Kollerup Plantage

På Ahornvej 67 i Brøndum mellem Fjerritslev og Kollerup Plantage finder du dette velholdte og velindrettede fritidshus. Ejendommen er fra 1982, og her er foretaget grundigt vedligehold og fine forbedringer. Plantagerne ved Svinkløv og Klim ligger også tæt på, og det samme gør selvfølgelig den smukke natur langs kysten.

Huset ligger på en stor grund, og det er omgivet af velopvokset randbeplantning, således at her er fred og ugeneret ro, og så der også fra alle rum er noget dejligt grønt at kigge ud på.

Der er ny varmepumpe fra 2020 og nyere tag fra 2013.

Selve planløsningen giver dig et opholdsafsnit, hvor køkken, spiseplads og stue går ud i et. Stuen er udstyret med brændeovn, og der er udgang til terrassen, som er sydvendt og velafskærmet. Stuen er desuden disponeret på en måde, så her kan etableres yderligere sovepladser, hvis behovet opstår. Der er i forvejen tre gode værelser, og endelig er her et rummeligt badeværelse med såvel separat bruseniche som plads til vaskefaciliteter.

Sommerhuset er placeret i et naturskønt område ca. 4 km. fra Vesterhavet. Her er der etableret et stort stisystem til gode vandreture og ved Slettestrand er de anerkendte MTB-ruter et besøg værd. Der er ca. 2,5 km. til handelsbyen Fjerritslev, som tilbyder næsten alt i forretninger, attraktiv 18-hullers golfbane, bowlingcenter, museum, svømmehal, fine trafikforbindelser og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.