Elisesvej 49, 9670 Løgstør

Ugeneret og velholdt fritidshus nær stranden!

På Elisesvej 49 finder du dette hyggelige fritidshus beliggende ganske ugeneret for enden af en blind vej. Den 1.602 m2 store og lukkede naturgrund er nem at vedligeholde og der er tilhørende carport samt gode terrasser. Her er masser af aktivitetsmuligheder.

Særligt for netop dette fritidshus er en stor overdækket terrasse/havestue med sandkasse og god plads til hele familien. Her kan du forlænge sæsonen og nyde solskinstimerne.

Fritidshuset er indrettet med et lyst og åbent køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Her er en god spiseplads og god plads til en hyggelig opholdsstue. Der findes to soveværelser og et stort badeværelse med gulvvarme.

Fra sommerhuset er der blot 300 meter til den børnevenlige strand, med gode surf-muligheder. I Trend området finder du en skøn natur med flere gode vandre- og cykelstier.

Blot 15 minutters kørsel derfra finder du handelsbyen Løgstør med gode dagligvarebutikker og detailbutikker. Du finder desuden feriecenteret Landal Rønbjerg samt byerne Farsø og Aars indenfor kort køreafstand.

Her får du de optimale rammer for familiens fremtidige ferier. Er du på udkig efter et fritidshus til udlejning, er dette også en oplagt mulighed. Der har tidligere været lejeindtægt mellem 30-40.000 kr.

Velkommen til Elisesvej 49!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.