Bjørnsholmvej 239, Overlade, 9670 Løgstør

Velkommen til Bjørnsholmvej 329!

Skøn nedlagt landejendom på 180 m2 og med en stor 1,5 ha grund, udbydes hermed til salg. Ejendommen er tæt beliggende på Overlade, hvor man har gode muligheder for indkøb, skole og offentlig transport.

Ejendommen består af et charmerende stuehus, flere stalde og lader, et hønsehus samt et maskinhus. Omkring hele ejendommen har man jorden, velegnet til evt. mindre dyrehold.

Stuehuset er på 180 rummelige kvadratmeter, fordelt over 2 plan og med eternittag samt trævinduer. 1. salen er indrettet med 4 gode værelser, hvor de 2 af dem vender ud mod gavlen - hertil en svalegang samt et badeværelse med badekar. Stuehuset fremstår i oprindelig stand og trænger til en modernisering. Man kommer rigtigt langt med ny gulvbelægning og noget maling.

Stueplan er indrettet med entré, trappe til mindre kælder, badeværelse, depotrum, rummeligt køkken, skøn spisestue samt en stor vinkelstue, der begge har et skønt og naturligt lysindfald.

Udbygningerne er indrettet til dyrehold med båse og voliere til opdræt af fugle mv. Hertil er også fyrrum med fastbrændselsfyr samt en garage, lade, maskinhus og hønsehus. Udbygningerne fremstår i god stand, men er man håndværker og samtidig ønsker al pladsen, er her et fantastisk tilbud.

Overlade ligger i et naturskønt område med kort afstand til Limfjorden, hvor der er gode bade- og surf-muligheder. Midt i Overlade er der både skole, børnehave og idrætsfaciliteter, indkøb og gode busforbindelser. Derudover findes et godt foreningsmiljø og der er kort afstand til handelsbyerne Løgstør og Farsø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.