Hasselvænget 11, 9670 Løgstør

Flot familievilla nær skolen i godt kvarter

Bolig og beliggenhed går op i en højere enhed på Hasselvænget 11, for begge dele er som skræddersyet til jer med børn! I skal sætte kurs mod hyggelige Løgstør, som placerer sig i første parket til Limfjorden. Kun få skridt fra vandet venter jeres nye hjem, som ligger på et fredeligt vænge bestående af små, lukkede villaveje, og her kommer I til at bo som naboer til byens skole. I har heller ikke lang vej ind til centrum, hvor I finder en fin kombination af specialforretninger, dagligvarebutikker og stemningsfuldt byliv langs havnen. Dertil er der også kort afstand til den lokale fodboldklub Løgstør IF samt kultur- og idrætscenteret Lanternen, som bl.a. huserer den lokale håndboldklub og tilbyder fitness, biograf og meget mere.
Når I ankommer til Hasselvænget 11, er førstehåndsindtrykket helt i top. Her bydes I nemlig velkommen af både garagen og den flotte etplansvilla, som begge er udført i klassiske rødstensfacader, hvilket skaber en fin sammenhæng mellem bygningerne. Hele ejendommen bærer tydeligt præg af løbende vedligehold og opdateringer, og det udmønter sig i både tilbygningen og træ/alu-vinduerne fra Velfac, som huset blev opgraderet med i henholdsvis 2002 og 2003.~
I træder indenfor i en bolig med en lys og venlig atmosfære, som gør det nemt at føle sig hjemme, og det komplementeres alt sammen af den enkle og smagfulde indretning, som er gennemgående her i boligen. Børnefamilien kan udfolde sig på intet mindre end 203 kvadratmeter, så der er rigelig plads til familielivet og også til jer med dine-mine-og-vores børn.
Planløsningen byder på en entré med gode opbevaringsmuligheder, og derudover får I hele to badeværelser og seks værelser, som giver jer plads til både forældreafdeling, børneværelser, kontor og hobbyrum. Hjemmet bindes sammen af de to opholdsmiljøer, hvor I kan samle familien til både hverdag og fest. Køkken-alrummet danner de perfekte rammer om de fremtidige hverdagsstunder, hvor I kan tilberede aftensmaden i det indbydende Biga-køkken, som kom til i 2009.
Herefter kan I tage turen videre til tilbygningen, der udgør stuen, som straks vil imponere jer med sin fantastiske rumfornemmelse, der er et resultat af de store ovenlysvinduer og loftet, der er ført hele vejen til kip. Herfra leder døren jer også direkte udenfor i det gode vejr, hvor haven står klar til at tage varmt imod jer.
Haven er optimalt orienteret mod syd, så herude kan I læne jer tilbage på den ugenerede terrasse og nyde utallige soltimer. Samtidig omkranses huset af en stor græsplæne, hvor børnene kan lege frit, mens I lader roen sænke sig over jer.
Velkommen til et dejligt hjem, hvor I kan slå jer ned, og hvor børnene kan vokse op.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.