Egeholmsvej 15, Overlade, 9670 Løgstør

Etplansvilla til opfriskning på rolig vej!

Etplansvilla til opfriskning på rolig vej!

Ejendommen her på Egeholmsvej 15 i Overlade ligger tilbagetrukket på en stille villavej lige op til markerne, der omgiver den lille, hyggelige by, som blandt andet byder på egen friskole og en Dagli’Brugs.

Etplansvillaen trænger til en generel opfriskning, men her er et rigtig godt grundlag at gå ud fra, hvis du eksempelvis er på udkig efter en bolig i overkommelig størrelse og i fredelige rammer.

Planløsningen er for nuværende disponeret med en vinkelstue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet, og som tillige har udgang til en sydvendt, lys og solrig udestue, der hurtigt kan blive hjemmets foretrukne samlingspunkt. Herfra er der videre udgang til en overdækket og velafskærmet terrasse. Du får endvidere to værelser og et badeværelse samt et rummeligt bryggers med oprindelige køkkenelementer.

Udvendigt får du en dejlig afskærmet have. Der er tilhørende muret garage, hvorfra der er overdækket indgang til entréen samt udgang til terrasse og baghave.

Overlade er en hyggelig landsby med et rigtig godt fællesskab. Indenfor kørt gåafstand finder du indkøbsmulighed, friskole, børnehave og gode busforbindelser. En kort køretur fra ejendommen finder du også den flotte natur og Limfjorden. I handelsbyen Løgstør, blot et kvarters kørsel herfra, er der gode indkøbsmuligheder, restauranter og et hyggeligt havnemiljø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.