Kærgaardsvej 15, 9681 Ranum

Vinkelvilla i ét plan på børnevenlig vej!

Kærgaardsvej i Ranum er en blind og børnevenlig villavej, som ligger lige på grænsen mellem by og marker, og hvorfra en sti gør det let at skyde genvej i retning af bymidten.

I nummer 15 finder du denne vinkelvilla, som er en helt igennem klassisk 70'er-familievilla med en del oprindelige elementer, der i eksempelvis køkken og bad tilføjer et hyggeligt strejf af retro til boligen.

Her er 145 m2 bolig at gøre godt med, og pladsen fordeler sig på et værelsesafsnit og en opholdsafdeling. Sidstnævnte rummer en stor stue, et spisekøkken og et bryggers. Fra stuen er der udgang til en terrasse, som er sydvendt og delvist overdækket. Ved entréen er der et gæstetoilet, og fordelingsgangen forbinder badeværelset med de tre børneværelser og soveværelset.

Ud over terrassen er der udenfor også en muret garage, som du via få skridt kan nå fra bryggerset. I forlængelse af garagen er der etableret et praktisk skur til redskaber og opbevaring i det hele taget.

Alt i alt en fornuftig villa, der fremstår indflytningsklar men hvor du samtidig har mulighed for at opdatere og sætte dit eget præg!

Villaen befinder sig i kort afstand til indkøb, skole, idrætsfaciliteter samt busforbindelser. Samtidig befinder du dig ikke langt fra skøn natur ved såvel Vilsted Sø samt havnemiljøet i Rønbjerg. Handelsbyen Løgstør ligger blot ca. ti minutters kørsel fra adressen.

Velkommen til Kærgaardsvej 15!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.