Bjørnsholmvej 178, Overlade, 9670 Løgstør

Gennemrenoveret villa med masser af plads!

Det er en nydelig og meget velholdt villa, du nu har mulighed for at erhverve dig her på Bjørnsholmvej 178. Det er også en villa, hvor elegancen fra tidligere tider er bevaret, samtidig med at man har foretaget gode opgraderinger og tilføjelser. Du kan derfor flytte direkte ind og tage de lyse rum og den gavmilde plads i brug fra første færd.

Villaen er fra 1942 og byder på 195 m2 bolig i halvandet plan. Dertil kommer ekstra plads i en kælder på 16 m2, og endelig er her en garagebygning, som med 85 m2 også byder på plads til såvel vognpark som til værksteds- og hobbysysler. Grunden i selv tæller hele 2.250 m2, så du har ligeledes godt med albuerum omkring dig udenfor.

Huset er i stueplan disponeret med et rummeligt opholdsafsnit, der består af to stuer og et åbent køkken. Herfra og fra den store entré er der udgang til en velintegreret og velfungerende udestue. Fra entréen er der ligeledes adgang til et vaskerum, et viktualierum og et badeværelse. Og endelig er der også et kontor/værelse i dette plan. Førstesalen byder på endnu et badeværelse samt tre gode værelser og et forældresoveværelse med fransk altan og opgang til en hems.

En særlig detalje i forhold til beliggenheden er, at ejendommen ligger over for et grønt areal, og der er derfor ingen indkig fra genboer. Til gengæld er der kort gå- og cykelafstand til de forskellige tilbud og muligheder her i Overlade - eksempelvis Dagli'Brugsen, friskolen og hallen. Når det gælder en tur ud i naturen, ligger også både Limfjorden og Lundgård Skov samt Vilsted Sø inden for en afstand, som kan tilbagelægges på cykel.

Velkommen til Bjørnsholmvej 178!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.