Vesterkærsvej 89, Tolstrup, 9670 Løgstør

Landejendom i skønne rammer nær Limfjorden

I dejlige, landlige omgivelser syv kilometer nordøst for Løgstør finder I denne skønne ejendom med et jordtilliggende på over 1,1 hektar. Ejendommen er ideel til jer, der ønsker rigeligt med udenomsplads, frisk luft og høj til himlen, og samtidig er der fine muligheder for at udleve drømmen om dyrehold på matriklen.

Ejendommen ligger helt ugeneret, godt tilbagetrukket fra vejen, og den består af et 143 m2 velholdt stuehus med et stort, flot udhusareal, der eksempelvis kan benyttes til lager, stald eller hobbyaktiviteter. Jorden er samtidig samlet i ét stykke, og den er udlagt med åbne marker og en stor, fin gårdsplads. I direkte forbindelse med stuehuset er der i øvrigt en lille, hyggelig have med en østvendt terrasse, og samtidig er der flere skønne opholdskroge, hvorfra I kan nyde udsigten over det smukke, åbne landskab.

I fugleflugt har I kun omkring en kilometer til Limfjorden, og samtidig har I kun ti minutters kørsel til Danmarks største vikingeborg Aggersborg. Samme korte afstand har I til skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder, og mens køreturen til Aars kan klares på omkring 20 minutter, kan I nå til Aalborg på tre kvarter.

Selve stuehuset fremstår pænt og tidsvarende, og det har et overskueligt areal på 143 m2, som er optimalt udnyttet med gode og indretningsvenlige rum. I får blandt andet tre regulære værelser, og herudover rummer boligen et badeværelse, et stort bryggers samt et åbent opholdsmiljø, hvor stue og køkken-alrum er forbundet. Sidstnævnte har i øvrigt pænt, mørkt inventar, praktisk flisegulv samt terrassedør mod øst. Velkommen til Vesterkærsvej 89!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.