Minnasvej 34, Trend, 9670 Løgstør

Rummeligt fritidshus i høj kvalitet

Her i nummer 34 på den stille, blinde Minnasvej kan vi præsentere dig for et velindrettet fritidshus i så høj en kvalitet, at du kan benytte det året rundt. Her befinder du dig i den dejligste nærkontakt med naturen. Haven er frodig og velanlagt, og de indre og ydre rammer spiller perfekt sammen.

Huset er opført i 1997 og giver dig et boligareal på 126 m2, mens grunden i sig selv tæller 1.113 m2. I tillæg til det gavmilde areal under tag får du også et meget stort og velafskærmet terrassemiljø, der smyger sig nærmest hele vejen rundt om huset, og som desuden er delvist overdækket.

Inden døre er planløsningen disponeret med et rummeligt opholdsafsnit, hvor en stor stue og et køkken-alrum i samme generøse størrelse ligger forbundet via franske døre. Her er endvidere et soveværelse, to værelser samt endnu et værelse, der er udnyttet til kontor og opbevaring. Herudover får du et gæstetoilet samt to badeværelser, hvoraf det ene har spa og adgang til en sauna.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.