Fiskergårdsvej 6, Munksjørup, 9670 Løgstør

Stor ejendom med naturskøn beliggenhed nær Vilsted Sø

God plads og grønne omgivelser - dette er nøgleordene for denne bolig, der ligger naturskønt placeret nær Vilsted Sø. Ejendommen udgøres af et stuehus på 200 boligkvadratmeter, og hertil følger både en lade, en stald og et værksted samt et fyrrum. Den tilhørende grund tæller hele 11.213 kvadratmeter, så her er rig mulighed for at skabe præcis det udemiljø, der passer til jeres behov.

Selve boligen er opført i halvandet plan, og indretningen er klassisk med opholdsrum i stueplan og en privat soveafdeling på førstesalen. Sidstnævnte indeholder et stort, dejligt soveværelse og yderligere to værelser samt et disponibelt rum og en repos.

I stueplan får I et charmerende og velholdt køkken-alrum og en stor, sydvendt opholdsstue. Køkkenet har lyst flisegulv, og her er god skabs- og skuffeplads samt fin bordplads til at være flere om madlavningen. Fra alrummet er der terrassedør ud til haven, mens opholdsstuen har udgang til et stort, flisebelagt terrassemiljø.

Foruden opholdsrummene indeholder stueplanet en indbydende entré med indbyggede skabe samt et lækkert, rummeligt badeværelse. Dette har både bruseniche og spabadekar samt vaskesøjle og flot inventar med topmonteret skålvask.

Ejendommen ligger fredfyldt og ugeneret med udsigt over åbne marker. Fra adressen har I kort afstand til Vilsted Sø og de omkringliggende engarealer, der har gode vandreruter. Her er også mulighed for at cykle og ride via anmærkede ruter, og I kan desuden tage en sejltur i kajak eller kano. I nærliggende Ranum, Vilsted og Overlade er der flere friskoler, pasningstilbud og supermarkeder, og køreturen ind til Løgstør bymidte tager cirka 15 minutter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.