Aalborgvej 105, Brøndum, 9670 Løgstør

Rummelig og meget præsentabel ejendom i Brøndum

Her på Aalborgvej 105 i Brøndum får du hele 294 m2 bolig i halvandet plan, og dertil kommer et rummeligt maskinhus på 336 m2. På den 1,2 hektar store grund er der også et drivhus på 11 m2, og med beliggenhed lige i starten af Brøndum støder matriklen på bagsiden op til åbne marker.

Den bageste del af grunden er oplagt at benytte til den pladskrævende hobby eller et erhverv, hvor du skal have godt med albuerum - eksempelvis i forbindelse med håndværks- eller værkstedsaktiviteter. Fra adressen er der kort vej til Løgstør. Eksempelvis Fjerritslev, Nibe og Aalborg når du også let.

Huset bliver opvarmet med luft til vand varmepumpe fra år 2021, hvor der er 5 års garanti og service. Herudover er der genvex, der sikrer frisk luft i boligen og et godt indeklima.

Boligen er i stueplan indrettet med et stort opholdsafsnit, hvor køkken, alrum og to stuer ligger i åben forbindelse. Fra den ene stue snor en elegant spindeltrappe sig op til førstesalen, og den anden stue har takket være store vinduespartier nærmest karakter af en havestue. Herfra er der da også udgang til terrasser på hele to sider, hvoraf den ene er delvist overdækket. Et stort kontor eller værelse med skabsvæg har ligeledes udgang til den ene terrasse samt adgang til et depotrum. Fra køkkenet er der direkte forbindelse til bryggerset, og endelig rummer stueplan et soveværelse og et badeværelse.
Disse får følgeskab af et badeværelse og tre værelser på førstesalen, der desuden rummer en stor stue, et badeværelse og køkkenfaciliteter - som en hel lejlighed i sig selv.

Herudover kan der blandt andet nævnes at køkkenet er fra 2019 og badeværelse fra 2020. Der er ligeledes lagt fibernet ind.

Huset er præmieret, hvilket også fortæller hvilken spændende ejendom der er tale om her.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.