Charmerende bolig- og erhvervsejendom centralt i Ranum
Helt centralt i Ranum, finder man her på Vestergade 7, en fantastisk og mulighedsrig ejendom. Her får man en kombineret ejendom, hvor man både kan bo privat og samtidig drive erhverv - for med hele 254 sammenlagte kvadratmeter, hvoraf 120 er erhverv, har man godt med plads omkring sig.
Ejendommen, der er opført i 1927, fremstår fantastisk flot og tidstypisk med de smukke kviste, fine tegltag og smukke, klassiske trægulve. Til ejendommen er en stor og velholdt indkørsel med tilhørende garage, værksted og stor carport - og tilmed en indelukket og skøn have, der tilbyder solrige stunder med god plads til leg.
Når man træder indenfor i entréen, har man en adskilt indgang til henholdsvis erhvervs- og boligarealet. Boligen fremstår i lyse farver og indeholder et rummeligt køkken-alrum, to stuer med fantastisk lysindfald, 7 soveværelser, 2 badeværelser, 2 toiletter, køkken, 7 disp. rum samt en kælder med vaskerum.
Den centrale beliggenhed giver god grobund til såvel familien eller til pladskrævende hobbyer - for idrætscentereret samt skole og institution finder man lige i nærheden. De gode stisystemer giver også let adgang til de grønne og naturrige omgivelser, som man finder lige i nærheden.