Gulstensvillaen her på Vester Ørbækvej 8 i Løgstør byder på 118 lyse og velfordelte kvadratmeter i ét plan, og nu kan I gøre den charmerende og velholdte ejendom til jeres hjem.
Villaen blev opført i 1969, og boligen er i overtagelsesvenlig stand. I får tre gode værelser at indrette jer på, og skulle I få brug for et fjerde værelse, er der mulighed for at inddrage en del af vinkelstuen.
Boligen rummer også et brusebadeværelse samt en entré med bryggersfaciliteter, og dertil kommer et lækkert køkken. Her er der god plads til at indrette et spisehjørne, og I får udgang til en skøn terrasse med morgensol og en flot udsigt til de åbne marker, der omgiver byen. I baghaven er der ligeledes et terrassemiljø, og desuden har ejendommen en god garage.
Foruden den flotte landskabsudsigt skal beliggenheden fremhæves for, at der er let adgang til alle byens tilbud - I får eksempelvis kun cirka 500 meter til de nærmeste indkøbsmuligheder.