Valgårdsvej 14, V. Hornum, 9640 Farsø

Charmerende familievilla i Vester Hornum

Beliggende på en central placering i Vester Hornum, finder man denne velholdte og indbydende bolig, der danner gode rammer om familielivet.

De 163 boligkvadratmeter byder nemlig på tre gode værelser samt et lækkert spabadeværelse på førstesalen, og i stueplan venter endnu et værelse samt husets andet badeværelse.

Stueplan rummer også en entré samt et bryggers med egen indgang, og herfra er der kun få skridt til garagen. Endelig er der også sørget for rigtig fine rammer om de fælles hyggestunder i hjemmets store, familievenlige opholdsmiljø, hvor stue og køkken-alrum ligger ud i ét.

Familievenlig er også den mest dækkende betegnelse for såvel den dejlige have som for husets beliggenhed. Haven har nemlig rigtig god plads til både leg og terrassehygge, og I får både indkøb, skole og sportshal i gåafstand. Handelsbyerne Farsø og Aars kan man nå efter blot 5 og 10 minutters kørsel i bil.

Kontakt os og hør mere om Valgårdsvej 14.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.